Opstart i børnehaven
Opstart i børnehaven eller oprykning mellem stuerne
Hos LaLuna er tidspunktet for oprykning den måned barnet fylder 3 år. Internt forsøger vi at lave en glidende overgang mellem stuerne, hvor man lære de andre voksne bedre at kende, og er med i aktiviteter på tværs af stuerne i overgangen. At skulle rykke mellem stuerne, burde ikke kræve en ny indkøring, men I skal som forældre selvfølgelig omstille jer til en ny garderobe, målgruppe og nye lege og venskaber.
I vil som forældre altid blive orienteret om oprykning mellem stuerne, og er vi/I bekymret omkring overgangen tager vi en snak om hvordan vi bedst mulig kan lave skiftet for barnet.
Starter man som helt nyt børnehavebarn hos LaLuna vil det være en indkøring over et par dage ligesom opstart i vuggestuen. Som forældre er I med i børnehaven de første par dage hvorefter barnet afleveres. Vi optrapper dagenes længde efter behov og barnets reaktioner. Almindeligvis tager en indkøring i ny børnehave en uges tid.